Sådan laver du en mock-up til dine salgssider og sociale medier
Du har helt sikkert set sådan en opsætning som denne ovenfor. En smuk opstilling med en præsentation af en ydelse, et kursus eller en hjemmeside ☺️
Det er en mock-up.
Og nu vil jeg lære dig, hvordan du kan lave din egen udgave af sådan en multi mock-up.

På hjemmesiden Multi Device Website Mockup Generator kan du få det lige, som du drømmer om.
Her er flere valgmuligheder, og du kan vælge, om du vil have gennemsigtig eller en farvet baggrund.
Ved første indtryk virker siden forvirrende, og det er fordi, der er så mange reklamer og andet forstyrrende indhold.
Det første, du skal holde fokus på er den øverste del. Den ser sådan ud:

Det næste, du skal gøre er at fokusere på skærmene. Det ser sådan ud:

Når du kan abstrahere fra alt omkring disse to, så kommer det til at gå som en leg 🥳.
Nu indtaster du den hjemmeside/underside/salgsside/produkt, som du vil lave en mock-up på. Du indsætter URL’en i det felt ved siden af den BLÅ knap, hvor der står “Generate Mockup”.
Når du har indsat URL’en, så kan du trykke på “Generate Mockup” og resultatet kommer frem på de 4 skærme med det samme 🤘🏻😃.
Ønsker du at ændre baggrunden, så gør du det ved at vælge “Background Color”. Det er et drop down felt, som du kan vælge fra. Du kan benytte dine brand-farver eller du kan prøve dig frem.
Hvis du ikke vil have alle 4 skærme frem på din mockup, så vælger du dem, du ønsker, efter baggrundsfarven.
Når du har fået det resultat, du ønsker dig, så kan du downloade billedet, ved at klikke på den grønne “Download Mockup”-knap.

Til sidst vil jeg fremhæve din mulighed for tre yderligere forskellige tilretninger.
- Du kan fx vælge at gøre alle 4 skærme større, ved at vælge “Larger Mockups”. Det vil gøre dine skærme og dermed din hjemmeside/underside/salgsside/produkt på hver skærm større. Prøv at lege lidt med det.
- Du kan skifte vinkel på din mockup ➡️ Yep, du kan vælge om du vil have et perspektiv fra venstre, højre eller lige for. Prøv dig frem. Så kommer det til at give mening.
- Og den sidste, som jeg endnu ikke selv har leget med, er “iPhone Fullscreen”. Så jeg kan faktisk ikke helt præcist fortælle dig, hvad den gør. Hvis du har mod på det, så skriv en kommentar herunder, hvor du fortæller mig, hvad du oplever ved denne mulighed 🤩
Jeg håber, du kan bruge dette simple tip i dag.
Jeg er selv HELT vild med siden og det udbytte jeg får ud af det, lynhurtigt. Jeg elsker især, at det er SÅ nemt at lave en mockup 🥳. Og jeg er spændt på at høre, hvad du synes om det.
Jeg ønsker dig den skønneste dag.




Det skal jeg helt sikkert lege mere med..
Jeg har lige prøvet at lave en udgave.
Det er skønt med sådanne hjælpemidler 🙂
Kære Stefanie
Dejligt, du kan bruge det! Og ja, det er virkelig skønt med sådanne hjælpemidler 🤩
God dag til dig og dine ❤️
Kærlig hilsen
Katrine